<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Om os

I Viborg lokalkomité formidler vi Hjerteforeningens budskaber om forebyggelse, oplyser om hjertesygdom og støtter patienter og pårørende. Vi arrangerer fx foredrag og motionsaktiviteter og tager rundt til sundhedsarrangementer og giver information og måler vejledende jeres blodtryk.

Du kan se alle vore aktiviteter ved at klikke på kalender til højre.

Vi bakker Hjerteforeningens landsdækkende kampagner op med lokale aktiviteter.
Politisk er vi også på banen ved at tage væsentlige emner på sundhedsområdet op som f. eks arbejdet med at implementere Rehabiliteringsplanerne for hjertesyge patienter i Viborg kommune.

Vi dækker lokalområderne under Viborg kommune herunder: Bjerringbro, Rødkærsbro, Karup, Mønsted, Stoholm, Skals, Møldrup, V. Bjerregrav, Ørum og Hammershøj.

Frivillig:

Har du lyst til at være frivillig i Viborg´s lokalkomite så kontakt en fra bestyrelsen, som også kan fortælle mere om arbejdet i lokalkomiteen.
Har du gode ideer til arrangementer eller andet, hører vi også gerne fra dig.

Motion:

Hjertegymnastik sker mandag og onsdag eftermiddage fra 16-17 eller mandag 17-18 på Nordre skole. Vi er blandede hold af kvinder og mænd. Instruktørerne er fysioterapeuter og der tages hensyn til de evt. helbredsmæssige problemer du har. Har du lyst til at være med , er du velkommen til at møde op en mandag eller onsdag for at se og deltage en gang  på prøve for at se hvordan vi træner. Ønsker du derefter at fortsætte, vil du blive bedt om at betale et gebyr på 475 kr for et helt år. Endvidere skal du være medlem af Hjerteforeningen.

Svømning sker fredag eftermiddag kl. 15.15  i Søndre Skoles svømmehal for de der ønsker. Hallen overvåges af en livredder. Du er velkommen til at deltage en gang for at se om det er noget for dig. Herefter vil du blive afkrævet et årsgebyr på 475 kr. endvidere skal du være medlem af Hjerteforeningen.

Yderligere oplysninger hos Formand Poul Sørensen telefon 20273207.

For detaljer om datoer se kalender til højre